Geocaching i Thy
19 marts 2006Da der ikke var en sky på himlen mente jeg ikke det kunne være så slemt at bevæge sig ud, så vi skrev en stak caches ud, og drog mod det sydvestlige Thy. Første cache blev Liden Kirsten (GCNXEJ), som er en fin multi cache der starter ved Vestervig Kirke, hvor Liden Kirsten ligger begravet sammen med Prins Buris. Turen ledte os bl.a. forbi møllen.
Næste cache var Tyvbakken (GCQQGP), som er en cache efter min smag. Den ligger ude i bakkerne bag klitterne, dvs. i plantagen, hvor de forblæste fyrretræer står og lyngen findes. Udsigt fra Tyvbakken.
De to sidste caches på turen var Forest watch tower #1 (GCNV6M) og Forest watch tower #2 (GCQAXM). Disse caches er placeret tæt på to vagttårne: tårn 1 og tårn 2. På vej ud af området fandt vi ud af at bommen var låst, så vi måtte køre et stykke tilbage ad skovvejene, inden vi fandt ud.