Ture i Thy
30. marts 2020De seneste to corona-weekender har jeg geocachet i Thy. Det er skønt at komme hjemmefra efter at være “buret inde” hele ugen.
Første weekend startede med cachen Gåsset (GC2T8Y0) og så ned over dæmningen over mod Hovsør havn (GC2HPNC) og så en cache med fantastisk udsigt: Hov Dås (GC2W8TB). Derefter Hov Flintemine (GC2EQRQ). Tænk at Danmarks eksporteventyr startede i stenalderen…
Sidste cache inden drive-in middagsmad på Thisted Havn blev Thisted – Sendemasten (GC1BBZ8). Man skal jo passe på med nærkontakt i disse corona-tider. Næste cache på vej vestover blev Jyllands kirker: Vang kirke (GC2MQF9).
Målet for dagen var at nå Thagaards Plantage (GC51MY6), hvor jeg snuppede 5 caches, men der var en jeg ikke kunne finde. Den så ud til at stå under vand, oeg jeg havde ikke fået gummistøvler med.
Anden weekend startede med Klim Bjerg (GC4Q0T7) og Vester Thorup Kirke (GC4KNTX). Da jeg kom sammen med byens skønneste pige gik vi turen ud til Thotup Strand mange gange, for at få lidt tid alene.
På den anden side af Lund Fjord kom jeg til Tømmerby Vikingegravplads (GC1WFQB) og Besøgscenter Østerild (GC7C186). De møller er imponerende! Man er bare en dværg ved siden af de kolosser.
Et af weekendens mål var at finde to caches om en Russer i Tved, som har en fin historie. Men de to caches skuffede desværre lidt, for de var gennemblødte og ikke vedligeholdte. Men der var en fin lang gåtur til Hulen – Russeren i Tved (GC1ZPK9) og hulen var der skam!
Så gik turen videre nordpå til Vigsø til Støttepunkt Vigsø – Virtual Reward 2.0 (GC890VX). Jeg fik også tilbudt at lave sådan en virtuel igen, men fik ikke gjort noget ved det.
Dagens sidste cache blev 38 cm Kanone Hanstholm (GC8HTWJ). Der skulle man ned i nummer to kanonstilling, som altid er åben, og finde et specielt rum hvor der så er en cache. Det var spændende!