Over isen til Egholm
31. januar 2010Det meste af januar har budt på snedække og frost, så da Egholmerne markerede en rute over isen, og selv kørte over i biler og kassevogne, så var isen vist sikker nok til en gåtur til Egholm. Efter turen fortalte TV2, at Egholmerne havde målt isen til at være 27 cm tyk.
Jeg parkerede i et industriområde, hvorfra en sti ledte ned til vandet. Der var allerede mange folk på isen. Jeg gik direkte over isen mod færgelejet, hvor jeg så kunne gå i land ca. 100m fra færgelejet. Derfra gik jeg over til Restaurant Kronborg, og fortsatte mod øst på den sydlige side af øen nogle få meter ude på isen. Der var jo ingen der havde ryddet vandrestierne for sne…
Første cache blev Limfjordens Perle (GCRDVD), som lå gemt i noget buskads, men den var hurtigt fundet. Da jeg forlod cachen så jeg tre rådyr krydse de åbne marker. Derefter fortsatte jeg østpå, igen nogle få meter ude på isen, indtil kompasnålen pegede stik nord mod næste cache.
Den 3. Limfjordsforbindelse (GCRDVE) vil nok være noget sværere at nå når frosten er væk, for jeg kunne uden videre krydse åen, da den jo også var frosset. Cachen ligger lige hvor den vestlige Limfordsforbindelse kommer til at gå, hvis det bliver den løsning der vedtages som den tredie Limfjordsforbindelse. Det vil da være synd at pløje en motorvej gennem dette stykke natur. Nu var der jo en del sne på stedet, så der gik lige et par minutter før jeg fik øje på den snedige cachebeholder.
Næste ben på rejsen foregik i ret linie tværs over mark og skel – sådan da. Der var lige en enkelt å der skulle forceres via en markvej. Jeg så 14 rådyr mere inden jeg nåede Egholm (GC15HF7). Der samlede jeg Tingfinder Nut #1000 op, en megastor møtrik med en TB tag.
Turen hjemover gik noget nemmere, da kommunen havde ryttet en vej helt ud til cachen fra nærmeste farbare vej. Men vejene var isglatte, så man skulle passe på ikke at falde. Da jeg nåede købmanden på Egholm begyndte det at myldre med mennesker, som havde taget turen over isen for lige at kigge ind hos købmanden. Lidt længere fremme startede den afmærkede rute over isen, som også blev brugt til biltransport.
Triptælleren stod på 11,5 km, da jeg kom tilbage til bilen. Det var en anstrengende tur, men det var en stor oplevelse at krydse isen. Noget som der nok går mange år inden man kan igen.