WAR! (GCQC5G) er blevet kaldt Danmarks hårdeste cache, man kan i hvert fald kalde sig medlem af DHG (Danmarks Hårdeste Geocachere), når man har gennemført den. Det gjorde jeg så som min cache #170.

Planlægningen af aktionen startede for mit eget vedkommende midt i april, hvor jeg fik sammensat et satellitkort over området – med hjælp fra Google Maps, og fik kigget på opgaverne. Men det var først her i ugen, at en chance bød sig. Og så kom der rigtigt gang i forberedelserne. Og så sent som fredag lykkedes det mig at finde en makker, da G-Wagen meldte sig under fanerne.

På dagen for aktionen så vejret ikke for godt ud her i det nordjyske, men DMI meldte om bedre vejr over indsatsområdet på Varde-kanten. Kl. 15:00 startede jeg ud hjemmefra, hvor jeg stille og roligt begav mig sydpå, uden at tiltrække mig speciel opmærksomhed.

Jeg havde aftalt med Jesper (G-Wagen) at mødes ved et vej-T kl. 18:00, og da klokken slog 18:00 kunne jeg høre den karakteristiske dæk-støj fra en Gelaendewagen nærme sig – det er det perfekte køretøj på en slagmark. Det viste sig, at Jesper havde taget hans kammerat Jan med, så nu var vi tre.

Vejret fint, der var svag til jævn vind, overskyet med et par enkelte byger. Solen tittede da også frem på et tidspunkt. Regnen i ugerne forinden havde lavet store vandpytter i mange af sporene, og der var oversvømmet flere steder, men ikke noget der kunne tage modet fra hærdede geo-krigere.

Efter touch-down (18:00) og planlægning kørte vi til en parkeringsplads nær skydebanen, hvor vore køretøjer kunne holde uden at vække opsigt. Efter at have mineret viadukten (18:26) gik turen til skydebanen, hvor det traditionsrige portrætbillede af de Tre gæve geo-krigere skulle tages (18:36). Vi bevægede os stadig i yderkanten af området, og fik sprængt en for byen vital kontruktion i luften ved Station 3 (18:47).

På vej mod Station 4 (19:12) stod vi og snakkede, og opdagede en muldvarp blandt os, men den så nu ikke ud til at udgøre nogen fare, da den allerede var død. Vi parkerede vores infiltrationskøretøj inde på området i nærheden af Station 5 (19:28). Derfra gik det videre forbi en række ammunitionsdepoter, som vi besluttede ikke at sprænge i luften, da vi helst skulle bevare vores tilstedeværelse som en hemmelighed lidt endnu. Efter Station 6 (19:50) var det slut med almindeligt farbart underlag. Terrænnet skiftede til hede med dybe hjulspor i sand. En del af sporene var dækket af vand, men vi fandt veje udenom, og fik klaret Station 7 (20:23) og Station 8 (20:39). Her var der dog lidt forvirring, da vi var kommet til at læse beskrivelsen for Station 9, hvilket ikke rigtigt passede på Station 8. Men det fik Jesper rettet på efter kort tids forvirring.

Efter en længere hike med en god udsigt undervejs ankom vi til Station 9 (21:09), hvor vore GPS’ere blev kalibreret til den fastsatte højde. Der lå to blålynsfusere ved posten – fingrene væk! Turen gik derefter nordøstpå over heden til Station 10 (21:27), sydvestpå til Station 11 (22:02) uden at blive opdaget af de talstærkt fremmødte frømænd der patuljerede området. Derefter backtrackede vi en del af ruten, til vi nåede Station 12 (22:02), hvorefter vi sled os nordpå til Station 13 (22:33) langs afstandsmarkørerne. De forsvandt i tættere og tættere buskads jo tættere vi kom til Station 13, men det lykkedes os dog at finde dem alle.

Efter indtagelse af mad og drikke ventede vi på at mørket skulle sænke sig, så vore medbragte projektører kunne vise deres værd. Jeg var den heldige der måtte ud i terrænnet, hver gang Jesper troede han havde set en reflektion. Vejen til Station 14 gik gennem en sønderskudt landsby, men der var ingen overlevende at se. Station 14 (22:51) blev rundet og vi begav os sydpå, efter at have taget afsked med Jan, som desværre måtte melde pas til resten af aktionen. Han ville gå tilbage til basen, og forberede eksfiltrationen.

Mørket havde nu for alvor sænket sig, men vi fandt Station 15 (23:22) uden problemer. Station 16 (23:42) var heldigvis ikke bemandet, ellers kunne den godt have giver os problemer. Mørket og de mange oversvømmelser gav os problemer men det viste sig, at Jespers lokalkendskab igen kunne redde missionen, så vi fik uskadeliggjort Station 17 (00:31) og Station 18 (00:35), men det gav en større omvej end forventet. Igen skulle projektørerne i brug, denne gang ved Station 19 (00:58), som ledte os til Station 20 (01:05) og sidste ledetråd.

Vi spildte desværre en halv times tid på ikke at læse opgaven ordentligt, men Station 21 (02:00) blev fundet og vi kunne smage sejrens sødme i form af en fin medbragt Aberlour single malt single cask whisky og en Sneakers-bar.

In: 3 karabinhager, Osram 3 LED lygte, knapformet væskekompas.
Out: boomerang

Der skal lyde en stor tak til GårPåSkattejagt for denne cache. Vi havde en fantastisk tur rundt i det flotte terræn ved Varde Kasserne, som vi havde helt for os selv. Man får netop følelsen af, at dette bare ikke må mislykkes, og humøret svinger lidt efter om det går godt eller skidt. Nattens anstrengelser var det hele værd.