WAR! (GCQC5G) er blevet kaldt Danmarks hårdeste cache, man kan i hvert fald kalde sig medlem af DHG (Danmarks Hårdeste Geocachere), når man har gennemført den. Det gjorde jeg så som min cache #170.

Planlægningen af aktionen startede for mit eget vedkommende midt i april, hvor jeg fik sammensat et satellitkort over området – med hjælp fra Google Maps, og fik kigget på opgaverne. Men det var først her i ugen, at en chance bød sig. Og så kom der rigtigt gang i forberedelserne. Og så sent som fredag lykkedes det mig at finde en makker, da G-Wagen meldte sig under fanerne.

På dagen for aktionen så vejret ikke for godt ud her i det nordjyske, men DMI meldte om bedre vejr over indsatsområdet på Varde-kanten. Kl. 15:00 startede jeg ud hjemmefra, hvor jeg stille og roligt begav mig sydpå, uden at tiltrække mig speciel opmærksomhed.

Jeg havde aftalt med Jesper (G-Wagen) at mødes ved et vej-T kl. 18:00, og da klokken slog 18:00 kunne jeg høre den karakteristiske dæk-støj fra en Gelaendewagen nærme sig – det er det perfekte køretøj på en slagmark. Det viste sig, at Jesper havde taget hans kammerat Jan med, så nu var vi tre.

Vejret fint, der var svag til jævn vind, overskyet med et par enkelte byger. Solen tittede da også frem på et tidspunkt. Regnen i ugerne forinden havde lavet store vandpytter i mange af sporene, og der var oversvømmet flere steder, men ikke noget der kunne tage modet fra hærdede geo-krigere.

Efter touch-down (18:00) og planlægning kørte vi til en parkeringsplads nær skydebanen, hvor vore køretøjer kunne holde uden at vække opsigt. Efter at have mineret viadukten (18:26) gik turen til skydebanen, hvor det traditionsrige portrætbillede af de Tre gæve geo-krigere skulle tages (18:36). Vi bevægede os stadig i yderkanten af området, og fik sprængt en for byen vital kontruktion i luften ved Station 3 (18:47).

På vej mod Station 4 (19:12) stod vi og snakkede, og opdagede en muldvarp blandt os, men den så nu ikke ud til at udgøre nogen fare, da den allerede var død. Vi parkerede vores infiltrationskøretøj inde på området i nærheden af Station 5 (19:28). Derfra gik det videre forbi en række ammunitionsdepoter, som vi besluttede ikke at sprænge i luften, da vi helst skulle bevare vores tilstedeværelse som en hemmelighed lidt endnu. Efter Station 6 (19:50) var det slut med almindeligt farbart underlag. Terrænnet skiftede til hede med dybe hjulspor i sand. En del af sporene var dækket af vand, men vi fandt veje udenom, og fik klaret Station 7 (20:23) og Station 8 (20:39). Her var der dog lidt forvirring, da vi var kommet til at læse beskrivelsen for Station 9, hvilket ikke rigtigt passede på Station 8. Men det fik Jesper rettet på efter kort tids forvirring.

Efter en længere hike med en god udsigt undervejs ankom vi til Station 9 (21:09), hvor vore GPS’ere blev kalibreret til den fastsatte højde. Der lå to blålynsfusere ved posten – fingrene væk! Turen gik derefter nordøstpå over heden til Station 10 (21:27), sydvestpå til Station 11 (22:02) uden at blive opdaget af de talstærkt fremmødte frømænd der patuljerede området. Derefter backtrackede vi en del af ruten, til vi nåede Station 12 (22:02), hvorefter vi sled os nordpå til Station 13 (22:33) langs afstandsmarkørerne. De forsvandt i tættere og tættere buskads jo tættere vi kom til Station 13, men det lykkedes os dog at finde dem alle.

Efter indtagelse af mad og drikke ventede vi på at mørket skulle sænke sig, så vore medbragte projektører kunne vise deres værd. Jeg var den heldige der måtte ud i terrænnet, hver gang Jesper troede han havde set en reflektion. Vejen til Station 14 gik gennem en sønderskudt landsby, men der var ingen overlevende at se. Station 14 (22:51) blev rundet og vi begav os sydpå, efter at have taget afsked med Jan, som desværre måtte melde pas til resten af aktionen. Han ville gå tilbage til basen, og forberede eksfiltrationen.

Mørket havde nu for alvor sænket sig, men vi fandt Station 15 (23:22) uden problemer. Station 16 (23:42) var heldigvis ikke bemandet, ellers kunne den godt have giver os problemer. Mørket og de mange oversvømmelser gav os problemer men det viste sig, at Jespers lokalkendskab igen kunne redde missionen, så vi fik uskadeliggjort Station 17 (00:31) og Station 18 (00:35), men det gav en større omvej end forventet. Igen skulle projektørerne i brug, denne gang ved Station 19 (00:58), som ledte os til Station 20 (01:05) og sidste ledetråd.

Vi spildte desværre en halv times tid på ikke at læse opgaven ordentligt, men Station 21 (02:00) blev fundet og vi kunne smage sejrens sødme i form af en fin medbragt Aberlour single malt single cask whisky og en Sneakers-bar.

In: 3 karabinhager, Osram 3 LED lygte, knapformet væskekompas.
Out: boomerang

Der skal lyde en stor tak til GårPåSkattejagt for denne cache. Vi havde en fantastisk tur rundt i det flotte terræn ved Varde Kasserne, som vi havde helt for os selv. Man får netop følelsen af, at dette bare ikke må mislykkes, og humøret svinger lidt efter om det går godt eller skidt. Nattens anstrengelser var det hele værd.

Der skulle to caches til idag at runde de 150 caches.

Cache #149 blev Aggersborg (GCX20H) af farogdatter.

Aggersborg er stedet for Danmarks største vikingeborg, og placeringen af voldgraven og fæstningsvolden er markeret, så man kan se hvor stor borgen har været. Der er en utrolig udsigt fra Aggersborg, så man kan se langt til begge sider langs fjorden. Ovre på den anden side ligger Løgstør, hvor jeg er født og opvokset.

Inde midt på anlægget markerer en stor sten midten, og kigger man mod mod nord kan se Aggersborg Kirke.

Cache #150 blev THINK….! (GCVPBM) også af farogdatter.

Men den vil jeg ikke røbe noget om, da det er en Unknown Cache, som er ret speciel. Det vil sige, at løsningen af cachen er lidt speciel.

Vejret var skønt søndag d. 18. februar. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det var en smule koldt. Så jeg tog luen på, og stak ni cache-udskrifter i lommen.

Første stop var den nyåbnede Burger King i Skalborg, hvor middagsmaden blev indtaget. Dernæst gik turen til Flintsmede på Sorthøj, Aalborg. (GC10DY2), hvor en lille multi-cache skulle løses. Cachen er godt udført, og gemt så at man kan sidde i ro og fred og logge.

Oberst Myhres Log (GCW78D) var sjov, der går lige et par sekunder før man siger hov, og checker udregningen en gang til. Cachen er en micro, og den er snedigt udført. Jeg tog ved en tidligere lejlighed cachen Oberst Myhre (GCWETJ), som ligger tæt ved.

Micro-cachen Bryggeriet Urban (GCZPNR) ligger lige nedenfor bakken, og var hurtigt logget. Der var heldigvis stille om søndagen, ellers kan den være svær at logge uden at blive set.

Cachen Greenland (GCZH32) tager en på tur i Grønlænderkvarteret, og selve cachen er sjov. Jeg tror ikke der er mange der lægger mærke til den, men den er fuldt synlig. Men den ligger på en sti, som ikke ser så befærdet ud.

Derefter gik turen til Pilesøen (GCXN8X), som var svær at logge uden at blive opdaget. Så jeg skyndte mig, og kom væltende ud på stien foran en bedstemor og hendes barnebarn. Men jeg hilste pænt, og fortsatte som om intet var hændt.

Lidt længere fremme ad vejen mod Egense ligger nano-cachen Nørre Hedegård (GCZNMJ). Det er nok den mindste cache jeg nogensinde har set. Det tog lidt tid at finde den, da den er så lille. Men den sidder et fuldt synligt sted.

Næste cache var Einstein’s Reverse Illumination (GCRZ0Z), som var en magnetisk cache (som en del andre på denne tur), der var placeret nær nogle sjove gadelamper. De reflekterer lys ned på kørebanen, modsat de fleste andre lamper, som lyser direkte ned. Jeg må herud en aften med tåge, for tage billeder. Det må se flot ud.

Multi-cachen AAU-Sightseeing (GCT5RM) er en rigtig god cache, efter min mening. Men jeg er nok også lidt farvet af at have gået på dette universitet. Jeg dimmiterede i 1996 som civilingeniør fra Afdelingen for Proceskontrol, som ligger ved skulpturen med de fede mænd, som er en del af cachen. Selve cachen er godt gemt under et af universitetets varemærker.

Sidste cache var 40 fods container (GCYN4R), som faktisk var lidt et antiklimaks på denne fine tur. Den ligger et lidt kedeligt sted.

Men det skal ikke tage glansen af den fine tur jeg havde!

Jeg modtager emails om nye caches fra geocaching.dk, så da der dumpede en email ind om –./..-/–.//-.-/../.-./-.-/.// (GCZZE3), så måtte jeg jo lige se hvad det kunne være for noget.

Hele cache teksten er skrevet i morse, og det vil tage alt for lang tid at dekode teksten selv, så jeg søgte lidt på nettet, og fandt da også et par steder der kunne bruges, men ikke direkte. Så jeg besluttede at skrive et program i C selv.

Da jeg havde fået dekodet morsekoden var næste skridt at finde samlenumre til salmetitler fra den nye danske salmebog, hvor numrene på salmerne skulle bruges til at udregne koordinater i multicachen. Den slags findes også på nettet.

Men det var blevet sent, så jeg ventede til dagen efter med at sætte efter cachen.

Da jeg ankom til stedet var der allerede en geocacher på jagt. Det var Steenh. Så jeg gik hen og præsenterede mig. Han havde fundet første waypoint i multicachen, så da jeg også havde fundet det, fortsatte vi med at løse cachen sammen.

Resultaterne af anstrengelserne med salmerne ledte til et sted, hvor der stod fire tal, som igen skulle bruges i nye udregninger, som igen ledte til en fredet gravhøj. Derefter videre til et nærliggende foreningshus, hvor Samuel Finley Breese Morse havde efterladt en hilsen.

Resten af cachen vil jeg ikke røbe…

Vi troede vi havde en chance for at blive de første findere, men vi blev ikke engang nr. tre… men det var da en spændende cache.

Vi var på en miniferie i sommerhus tæt ved Rømø, og så var det jo oplagt at besøge de caches der var på Rømø. Turens første cache bit 1 (GCNRJ7) fandt vi et godt stykke ude på dæmningen, hvor bitcompressor havde placeret en micro cache. Mens jeg var ved at tage billeder af det flotte flade marsklandskab kom dette rovdyr forbi stedet vi havde parkeret.

Anden cache var Romo 4 (GCPAP0), som igen var en micro cache placeret ikke langt fra denne lille bunker. Efter Romo 4 kommer Romo 2 (GCPAN4), på vores tur rundt på Rømø i hvert fald. Der ser dog ikke ud til at der findes en Romo 1 eller 3, ej heller arkiverede caches.

Vraby Plantage (GCEAD7) var næste cache, og netop som jeg var ved at gemme cachen igen lød det “Hvad foregår her?” fra fhu og friberg. Det begyndte at regne så vi nåede ikke at snakke særligt længe.

Sidste cache om søndagen var Havneby (GCEACB), som ligger for enden af den nordlige mole. Da jeg gik derud gik et par teenagere efter mig, og selvfølgelig skulle de sidde og hygge lige der hvor cachen var gemt. Så jeg måtte forlade molen uden at finde cachen. På vej tilbage mødte jeg igen fhu og friberg, og vi blev hurtigt enige om, at det da bare var typisk muggler opførsel at sætte sig på cachen. Det unge par forlod dog hurtigt molen, så vi kunne genoptage jagten. friberg fandt hurtigt micro cachen, som vi alle hurtigt loggede og lagde tilbage på sin plads.

Om mandagen ville jeg besøge de to sidste caches, for jeg måtte gøre Rømø færdig, når jeg nu var så godt igang. Næstsidste cache på Rømø var Landsende (GCVWXB), som er en genialt gemt micro cache.

Sidste cache Kite’s at the Beach (GCVWXV) var lidt af en udfordring på grund af forholdene. Jeg kørte lidt nordpå fra parkeingspladsen, for at få en kortere vej over den oversvømmede strand. Jeg parkerede bilen og gik 1,5 km ud til stranden, hvor jeg pakkede sko og sokker i rygsækken, og gik ca. 1 km gennem det lave vand, før jeg igen kunne gå tørskoet rundt – troede jeg. For der var små dybe vandpytter frem mod målet 1,5 km væk. Efter første landmærke kunne man fortsætte uden de store problemer. Cachen var en micro godt gemt på yderste landmærke. Turen hjem var igen svagt oversvømmet, men jeg valgte at beholde skoene på, for vandet så ud til at være på vej tilbage. Men jeg undgik ikke at få våde sko, idet de sidste 25 m inden strandkanten var mere under vand end resten af stranden.

Det var en fantastisk tur, som jeg sent vil glemme!