Cache #1500

4. april 2020

Det er næsten en tradition at jeg skal finde en farogdatter cache, når der er “jubilæum”, så selvfølgelig skulle det også være sådan denne gang.

Cachen jeg valgte som #1500 var Ønskestenen (GC159RR) som er et af mange stenalderminder i skoven.

Ønskestenen i Nørreskoven

Kristians ønske blev i hvert fald opfyldt, for jeg fandt cachen tæt på ønskestenen. Så må vi med tid se om mit ønske om at kunne geocache i mange år frem kommer til at holde stik.

Efter Ønskestenen besøgte jeg Lindenborg Ådal (GC159P6) som tog lidt tid at finde, for den var godt gemt, selv med brug af hint. Det var nemlig en af de frygtelige plastiksten, som ved et hurtigt blik bare ligner en sten, men den er altså hul, og gemmer på en lille logbog.

Derfra gik jeg til Lille Blåkilde hvor jeg skulle have haft en drikkedunk med. Vandet så meget indbydende ud! Det er 7-8 grader året rundt og fuldstændigt krystalklart.

Lille Blåkilde

Dagens sidste cache blev Helligdommen (GC3GDJX) som er en stenrækker der peger præcist på det sted, hvor solen går ned midsommeraften. Og peger på det sted, hvor solen står op på årets korteste dag.

Stenrækken i Nørreskoven

Tak til Kristian og Maja for at lægge caches til denne “jubilæumstur”!

Business Broker