Morse Multi

27. december 2006

Jeg modtager emails om nye caches fra geocaching.dk, så da der dumpede en email ind om –./..-/–.//-.-/../.-./-.-/.// (GCZZE3), så måtte jeg jo lige se hvad det kunne være for noget.

Hele cache teksten er skrevet i morse, og det vil tage alt for lang tid at dekode teksten selv, så jeg søgte lidt på nettet, og fandt da også et par steder der kunne bruges, men ikke direkte. Så jeg besluttede at skrive et program i C selv.

Da jeg havde fået dekodet morsekoden var næste skridt at finde samlenumre til salmetitler fra den nye danske salmebog, hvor numrene på salmerne skulle bruges til at udregne koordinater i multicachen. Den slags findes også på nettet.

Men det var blevet sent, så jeg ventede til dagen efter med at sætte efter cachen.

Da jeg ankom til stedet var der allerede en geocacher på jagt. Det var Steenh. Så jeg gik hen og præsenterede mig. Han havde fundet første waypoint i multicachen, så da jeg også havde fundet det, fortsatte vi med at løse cachen sammen.

Resultaterne af anstrengelserne med salmerne ledte til et sted, hvor der stod fire tal, som igen skulle bruges i nye udregninger, som igen ledte til en fredet gravhøj. Derefter videre til et nærliggende foreningshus, hvor Samuel Finley Breese Morse havde efterladt en hilsen.

Resten af cachen vil jeg ikke røbe…

Vi troede vi havde en chance for at blive de første findere, men vi blev ikke engang nr. tre… men det var da en spændende cache.

Business Broker