De sidste par år har jeg cachet på dage, som jeg endnu ikke har fundet caches på, for at få “pladen fuld”.
Der er en statistik på geocaching.com hvor man kan se hvilke dage man har cachet på:
Og nu er der kun 7 dage tilbage, inden der er fuldt hus.
Den sidste manglende geocaching-dag bliver forhåbentligt d. 29. februar. Den må man jo vente på, når den dato kommer så sjældent.
Og når pladen så er fuld, hvad skal der så ske?
Mere geocaching!
Cache nummer 1400 blev fundet efter mørkets frembrud, da der lige var en telefon der ringede, som jeg var på vej fra arbejde. Igen blev det en af farogdatters geocaches, nemlig Den fædrene gård 😉 (GC160VV).
Susanne, Nicklas og jeg havde bestemt os for tidlig efterårsferie i Skagen i år, og havde bestilt ferielejlighed på Hotel og Feriecenter Skagen Strand, som ligger i Hulsig nogle kilometer syd for Skagen.
Jeg har geocachet her mange gange, men er langt fra kommet igennem alle caches heroppe. Der kommer jo nye til hele tiden, og gamle forsvinder.
Mandag så jeg mit snit til at tage på geocacher-tur, mens Susanne og Nicklas gik i poolen på feriecenteret. Jeg bestemte mig for at tage serien Vestre Opsyn, som ligger i Skagen Klitplantage.
Jeg var usikker på hvor langt jeg kunne gå, for jeg havde weekenden forinden smadret min lilletå ind i en stak flat pack møbler fra IKEA. Tåen var nok brækket, for den gør stadig ondt her tre uger senere.
Jeg elsker klitplantagerne, og Vestre Opsyn skuffede bestemt ikke. Der er virkelig flot (menneskeskabt) natur på turen rundt i plantagen, som jeg havde helt for mig selv. Jeg mødte ikke et øje.
Første cache i serien var 01 Vestre Opsyn (GC5105Y), som hurtigt blev fundet, og så gik turen ellers hurtigt væk fra vejen og larmen længere ind i plantagen.
Fremme ved 05 Vestre Opsyn (GC5106A) var solen dukket frem af skyerne, og man kunne høre havets susen.
08 Vestre Opsyn (GC5106H) var lidt en speciel oplevelse, da der blev helt stille da jeg trådte ind i skoven igen. Man kunne kun høre de små fugle kvidre.
Der var stier de fleste steder, men mellem et par af cacherne må jeg enten have overset dem, eller også var de der ikke. Der måtte man bare afstikke en linie og følge den. Godt man har GPS.
Serien indeholdt mange forskellige caches, både i type og størrelse, men det var ikke alle jeg nåede. Det var kun de traditionelle jeg nåede, og foden kunne heller ikke mere efter den lange tur.
Men det blev da til 13 caches på den fantastiske tur.
I forbindelse med en uges tur med arbejdet til Schweiz. Det var min første tur til Schweiz, så jeg måtte jeg selvfølgelig lige logge et par caches, når jeg nu var i landet. Det gav selvfølgelig en souvenir:
Første cache var Allerheiligenberg’s Cerberus (GCWTMN), som lå på en bakkekam for enden af en vej. Der lå en gård, et hus, et plejehjem og en personalebygning og intet andet. Desværre havde mus spist hele bunden af et filmhylster og det meste af loggen, men der var lige plads til mit navn på sedlen.
Anden cache var Kapelle Kappel (GC44699), som lå ca. 800 m fra det hotel vi boede på. Det var et lille kapel, som der åbenbart findes mange af i Schweiz.
Tredie og sidste cache var Schöner Rheinfall Rolandodo 1 (GC489C2), som lå for foden af Rheinfall. Vi fik frokost på en restaurant med fuld udsigt til vandfaldet.
Cache nummer 1300 blev fundet på en lille ferie på Vigsø Feriecenter. Vi kunne næsten se ud til cachen fra vores feriebolig. Cachen er Vigsø Båke (GC27BD1).
Vigø Båke er en af i alt 11 fredede sømærker langs vestkysten. Der blev oprindeligt opsat 23 i årene 1884 og 1885. Læs mere om dem på aldus.dk.