Jeg modtager emails om nye caches fra geocaching.dk, så da der dumpede en email ind om –./..-/–.//-.-/../.-./-.-/.// (GCZZE3), så måtte jeg jo lige se hvad det kunne være for noget.

Hele cache teksten er skrevet i morse, og det vil tage alt for lang tid at dekode teksten selv, så jeg søgte lidt på nettet, og fandt da også et par steder der kunne bruges, men ikke direkte. Så jeg besluttede at skrive et program i C selv.

Da jeg havde fået dekodet morsekoden var næste skridt at finde samlenumre til salmetitler fra den nye danske salmebog, hvor numrene på salmerne skulle bruges til at udregne koordinater i multicachen. Den slags findes også på nettet.

Men det var blevet sent, så jeg ventede til dagen efter med at sætte efter cachen.

Da jeg ankom til stedet var der allerede en geocacher på jagt. Det var Steenh. Så jeg gik hen og præsenterede mig. Han havde fundet første waypoint i multicachen, så da jeg også havde fundet det, fortsatte vi med at løse cachen sammen.

Resultaterne af anstrengelserne med salmerne ledte til et sted, hvor der stod fire tal, som igen skulle bruges i nye udregninger, som igen ledte til en fredet gravhøj. Derefter videre til et nærliggende foreningshus, hvor Samuel Finley Breese Morse havde efterladt en hilsen.

Resten af cachen vil jeg ikke røbe…

Vi troede vi havde en chance for at blive de første findere, men vi blev ikke engang nr. tre… men det var da en spændende cache.

Vi var på en miniferie i sommerhus tæt ved Rømø, og så var det jo oplagt at besøge de caches der var på Rømø. Turens første cache bit 1 (GCNRJ7) fandt vi et godt stykke ude på dæmningen, hvor bitcompressor havde placeret en micro cache. Mens jeg var ved at tage billeder af det flotte flade marsklandskab kom dette rovdyr forbi stedet vi havde parkeret.

Anden cache var Romo 4 (GCPAP0), som igen var en micro cache placeret ikke langt fra denne lille bunker. Efter Romo 4 kommer Romo 2 (GCPAN4), på vores tur rundt på Rømø i hvert fald. Der ser dog ikke ud til at der findes en Romo 1 eller 3, ej heller arkiverede caches.

Vraby Plantage (GCEAD7) var næste cache, og netop som jeg var ved at gemme cachen igen lød det “Hvad foregår her?” fra fhu og friberg. Det begyndte at regne så vi nåede ikke at snakke særligt længe.

Sidste cache om søndagen var Havneby (GCEACB), som ligger for enden af den nordlige mole. Da jeg gik derud gik et par teenagere efter mig, og selvfølgelig skulle de sidde og hygge lige der hvor cachen var gemt. Så jeg måtte forlade molen uden at finde cachen. På vej tilbage mødte jeg igen fhu og friberg, og vi blev hurtigt enige om, at det da bare var typisk muggler opførsel at sætte sig på cachen. Det unge par forlod dog hurtigt molen, så vi kunne genoptage jagten. friberg fandt hurtigt micro cachen, som vi alle hurtigt loggede og lagde tilbage på sin plads.

Om mandagen ville jeg besøge de to sidste caches, for jeg måtte gøre Rømø færdig, når jeg nu var så godt igang. Næstsidste cache på Rømø var Landsende (GCVWXB), som er en genialt gemt micro cache.

Sidste cache Kite’s at the Beach (GCVWXV) var lidt af en udfordring på grund af forholdene. Jeg kørte lidt nordpå fra parkeingspladsen, for at få en kortere vej over den oversvømmede strand. Jeg parkerede bilen og gik 1,5 km ud til stranden, hvor jeg pakkede sko og sokker i rygsækken, og gik ca. 1 km gennem det lave vand, før jeg igen kunne gå tørskoet rundt – troede jeg. For der var små dybe vandpytter frem mod målet 1,5 km væk. Efter første landmærke kunne man fortsætte uden de store problemer. Cachen var en micro godt gemt på yderste landmærke. Turen hjem var igen svagt oversvømmet, men jeg valgte at beholde skoene på, for vandet så ud til at være på vej tilbage. Men jeg undgik ikke at få våde sko, idet de sidste 25 m inden strandkanten var mere under vand end resten af stranden.

Det var en fantastisk tur, som jeg sent vil glemme!

Susanne og jeg var blevet lidt trætte af at vente på, at vores barn skulle komme til verden, så vi tog til Hals for at geocache istedet. Det var ikke noget problem, bare Susanne ikke skulle gå for langt.

Først besøgte vi Skallerev (GCJR58), hvor vi kunne parkere små 100m fra cachen. Da vi så tastede koordinaterne ind på Skallerevet #2 (GCPQWV) kunne vi se, at den ikke var så langt væk – den var lige ude på en sandbanke, hvor man skulle forcere ca. 100m med lavt vand – og skrækkelig sort mudder – for at komme derud.

Tredie cache blev Guldharalds høj (GCQJT2), som er et stykke danmarkshistorie, som få kender til. På stedet ligger Guldharald, søn af Knud Danaast, barnebarn af Gorm den Gamle, begravet (runerne på stenen betyder Guldharald). Han blev dræbt på ordre af hans farbror Harald Blåtand, idet han kunne blive en trussel for Harald Blåtand, hvis han som aftalt kunne slå den norske konge Harald Graafeldt ihjel og derved blive konge i Norge. Men sådan blev det jo ikke.

Fjerde og sidste cache vi besøgte var Hidden hill of Hals (GCJEZX), som er en fin multi cache der starter inde midt i Hals ved et kendt monument, men ender omkring 5km væk.

Jeg havde udset mig 8 caches i Thy i dag, men det blev kun til 6, men det var også lige nok til at runde de 100 caches:

Første cache var turkish delight (GCR1GB), men den kunne jeg ikke finde, så jeg kørte vest på.

Anden cache var Per Ralt (GCQQGN), som ligger smukt placeret midt i den skønne natur ved vesterhavet. Cachen ligger midt i klitterne, hvor man kan høre havets bølger slå mod stranden i baggrunden. Et virkeligt flot sted efter min mening. Vejen til cachen går ad den gamle redningsvej, hvor man i gamle dage kørte med redningsbådene, når der var brug for dem.

Torup Båke (GCQQ89) var tredie cache. Cachen skulle ligge tæt ved sømærket, men jeg kunne ikke finde den, så jeg tog videre.

Andet forsøg på Klithede #1 (GCNGCY) var noget bedre end første forsøg, for denne gang fandt jeg cachen. Der er en god udsigt fra cachen ud over plantagen og klitterne. Flot sted.

Dicker Olli (GCPBNX) var også en genganger, som jeg fik has på denne gang. Det hjalp at tage en lommelampe med, så jeg kunne se hvad der var i hullerne inde i bunkeren. Cachen er placeret inde i en af de gamle bunkere i Hanstholm Batteri 1, som er forsvarsværk til Hanstholm-fæstningen.

Lidt derfra ligger Fuglene omkring fyret – Hanstholm Travel Bug Hotel (GCTP9N), som er en nem cache ved Hanstholm fyr. Man skal nok passe lidt på ikke at afsløre cachens placering, når der er gæster på stedet. Cachen ligger på toppen af bakken, som udgjorde tyskernes hovedsæde under Anden Verdenskrig. Nedgangen til bunkeren ligger i modsatte hjørne af indgangen til fyrets museum, 20 m udenfor muren rundt om fyret. Det ser ud til at være muligt at gå derned.

Dagens næstsidste cache var hamborg (GCQ0ZZ), som ligger lidt udenfor Hanstholm i nærheden af industrikvarteret. Olsen-Banden har været på spil her i filmen “Olsen-Banden i Jylland“. Skibet Neva strandede også her.

Dagens sidste cache og min cache nummer 100 var Tved (GCPVQ9), som ligger i Tved Klitplantage lige ved siden af en seglformet klit med en sø nedenfor. Jeg fik ikke mit kamera med, men bonnie+clyde tog et billede ved deres besøg i september 2005.

Så fik jeg endelig fundet cache nummer 100!!

Endelig fik jeg logget Jens Bang (GCMCFE). Cachen er placeret tæt ved et af byens flotteste renæssancehuse, Jens Bangs Stenhus.

Cachen kræver nærmest at du har området for dig selv, ellers risikerer man at afsløre cachens placering.

Cachen er en lille plastæske, som er meget godt gemt. Faktisk så godt, at de fleste forbipasserende næppe vil lægge mærke til cachen. Smart fundet på.