Det blev til 10 caches på min tur rundt om søen, hvor der var en enkelt cache jeg ikke kunne finde, og en cache hvor vandstanden ville nå op over mine vandrestøvler, så de to sprang jeg over.
Desværre så jeg ingen elge, kun svaner og ænder, men det var en fantastisk tur!
Cache nummer 1700 skulle selvfølgelig igen være en farogdatter cache. Det blev Portlandsmosen (GC1G13T). Og det var godt jeg lige havde givet mine vandrestøvler voks, for der blev brug for at de var vandtætte.
Man går på planker ud til udsigtsplatformen, men dele af stien var oversvømmet. Men ikke mere end at mine vandrestøvler lige akkurat ikke tog vand ind. Vandet er kulsort, og der er flere kilometer til den anden ende. Et fantastisk sted!
Som min cache nummer 1600 havde jeg udset mig farogdatter’s cache Helligkorskilde (GC1CBVX), sådan for at holde min tradition med at logge en farogdatter cache hver gang der er kommet 100 flere caches i min logbog.
Faktisk var jeg her 11. august, men valgte at gemme cachen til jeg rundede de 1600 caches.
Det er næsten en tradition at jeg skal finde en farogdatter cache, når der er “jubilæum”, så selvfølgelig skulle det også være sådan denne gang.
Cachen jeg valgte som #1500 var Ønskestenen (GC159RR) som er et af mange stenalderminder i skoven.
Kristians ønske blev i hvert fald opfyldt, for jeg fandt cachen tæt på ønskestenen. Så må vi med tid se om mit ønske om at kunne geocache i mange år frem kommer til at holde stik.
Efter Ønskestenen besøgte jeg Lindenborg Ådal (GC159P6) som tog lidt tid at finde, for den var godt gemt, selv med brug af hint. Det var nemlig en af de frygtelige plastiksten, som ved et hurtigt blik bare ligner en sten, men den er altså hul, og gemmer på en lille logbog.
Derfra gik jeg til Lille Blåkilde hvor jeg skulle have haft en drikkedunk med. Vandet så meget indbydende ud! Det er 7-8 grader året rundt og fuldstændigt krystalklart.
Dagens sidste cache blev Helligdommen (GC3GDJX) som er en stenrækker der peger præcist på det sted, hvor solen går ned midsommeraften. Og peger på det sted, hvor solen står op på årets korteste dag.
Tak til Kristian og Maja for at lægge caches til denne “jubilæumstur”!
Målet for dagen var at nå Thagaards Plantage (GC51MY6), hvor jeg snuppede 5 caches, men der var en jeg ikke kunne finde. Den så ud til at stå under vand, oeg jeg havde ikke fået gummistøvler med.
Anden weekend startede med Klim Bjerg (GC4Q0T7) og Vester Thorup Kirke (GC4KNTX). Da jeg kom sammen med byens skønneste pige gik vi turen ud til Thotup Strand mange gange, for at få lidt tid alene.
Et af weekendens mål var at finde to caches om en Russer i Tved, som har en fin historie. Men de to caches skuffede desværre lidt, for de var gennemblødte og ikke vedligeholdte. Men der var en fin lang gåtur til Hulen – Russeren i Tved (GC1ZPK9) og hulen var der skam!
Dagens sidste cache blev 38 cm Kanone Hanstholm (GC8HTWJ). Der skulle man ned i nummer to kanonstilling, som altid er åben, og finde et specielt rum hvor der så er en cache. Det var spændende!